Madordning
Ifølge Dagtilbudsloven skal der hvert andet år tages stilling til, om der skal være madordning i institutionen.
Det er forældrene til børnene i institutionen, der bestemmer, om der skal være madordning i institutionen eller ej. Valget beror på et simpelt flertal.
Hvis madordningen tilvælges, får børnene serveret mad i institutionen hver dag og skal ikke selv have madpakke med. Forældrene betaler et månedligt beløb til madordningen.
Hvis madordningen fravælges, skal børnene selv have madpakker med.
Madordningen i Børnehuset Munkdrup
I Børnehuset Munkdrup har vi madordning for alle børn. Vi tilbyder morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Vi følger Fødevarestyrelsens anbefalinger og byrådets politik om kost i dagtilbud.
Vores køkkenpersonale tilstræber at bruge økologiske varer og årstidens råvarer.
Vi serverer morgenmad i tidsrummet kl. 06.30-07.30. Morgenmaden består af havregryn/havregrød og rugflakes.
Formiddagsmaden består af frugt og grønt.
Du kan se madplanen for frokost i Aula.
Til eftermiddagsmad serverer vi brød og et stykke frugt/en grøntsag.
I vuggestuen serverer vi mælk til morgenmad og frokost. I børnehaven serverer vi mælk til morgenmad. Resten af dagen drikker vi vand.
Måltiderne er en stor del af det sociale samvær. Derfor indtager vi maden en hyggelig og rolig atmosfære, hvor der er god tid til at spise og tilegne sig almindelig bordskik.
Særlige behov
Hvis dit barn ikke må få bestemte fødevarer på grund af allergi eller sygdom, tager vi hensyn til dette. Vi beder dog om en lægeerklæring, hvis barnet skal have en speciel diæt.
Du kan efter religiøs overbevisning fravælge bestemte fødevarer for dit børn.